Eksempler på praktiske opgaver
For jer, der arbejder med kontor og IT
Selvom jeres arbejde primært foregår bag en skærm, rummer det masser af opgaver, som unge kan spejle sig i og bidrage til.
Forslag til praktiske opgaver
- Præsentation: Lad eleverne lave en kort præsentation af en idé eller en opgave fx via video eller billeder
- Formidling og målgruppe: Snak om, hvordan I kommunikerer med jeres målgruppe. Lav fx en opgave, hvor eleverne skal skrive en mail eller lave et SoMe-opslag om et bestemt emne
- Sammenhold: Vis hvordan I tager imod en ny kollega. Få elevernes inputs til gode øvelser - måske kender de til nogle sjove lege fra skolen
- Mødeforberedelse: Gør mødelokalet klar og prøv fx at holde et møde med eleverne, hvor de har forskellige roller.
For jer, der arbejder med service og formidling
Åbn dørene til jeres hotel, restaurant eller museum og få elevernes perspektiv på jeres opgaver.
Forslag til praktiske opgaver
- Service og forplejning: Lad eleverne prøve kræfter med at gøre klar til gæster, forberede mad eller drikke
- Værtskab: Snak om, hvordan tager man godt imod gæster
- Formidling: Lad eleverne lave et kreativt opslag, tekst eller video
- Kuratering: Lad eleverne være med til at dække op, opstille produkter eller lave udstillinger.
For jer, der arbejder med detail
Detailbranchen er let at gå til for elever, fordi de allerede kender jer som kunder og nemt kan prøve opgaver i butikken.
Forslag til praktiske opgaver
- Vareopstilling: Lad eleverne opsætte og præsentere varer, så kunder får lyst til at købe produkterne
- Kundeservice: Tal om god service og giv eleverne en aktiv rolle i butikken
- Sortiment: Lav små workshops og bliv fx klogere på hvilke varer, der tiltrækker unge købere – og hvordan det skal opsættes
- Kampagner: Lad eleverne finde på en lille kampagne eller skiltning, som de kan teste mens de er på besøg.
For jer, der arbejder med håndværk
Inden for håndværk og praktiske fag er der rig mulighed for, at eleverne kan prøve kræfter med konkrete opgaver, og I kan give dem indblik i jeres fag.
Forslag til praktiske opgaver
- En enkel praktisk opgave: Lad eleverne prøve en af opgaverne fra jeres hverdag (fx samle, måle, skære, save eller skrue)
- Sikkerhed og udstyr: Vis, hvad skal man være opmærksom på, når man arbejder med jeres fag fx udstyr og værktøj
- Samarbejde: Lad eleverne samarbejde om en konkret opgave fx rulle kabler ud, skære rør eller spartle huller. Tag en snak om jeres forskellige roller.
Har I brug for hjælp til at finde på praktiske opgaver?
Projektgruppen bag Skolernes Erhvervsdag står klar til at hjælpe, hvis I fx har brug for idéer til praktiske aktiviteter, der passer til målgruppen.
Vi hjælper også gerne med andre spørgsmål i forbindelse med jeres deltagelse i Skolernes Erhvervsdag 2026.
Kontakt projektgruppen, hvis I har brug for hjælp eller sparring.